Referencer

Om Henrik Dilling:
Uddannet biopat/naturopath ibm, phytoterapeut, psykoterapeut, tankefelt terapeut og coach. Han er desuden forfatter til bogen ”Lev sundt med vitaminer og mineraler” og han er skribent på tidsskriftet sund-forskning.dk. Henrik arbejder med klienter, patienter, foredragsvirksomhed og med undervisning på 32. år, både for private og for firmaer. Han har firmaet House of Awareness og Skolen for psykoterapi og SQ coaching.

Han har udført opgaver for en lang række firmaer – blandt andre:
Bladkompagniet A/S, El-giganten, NCC, NSS Financial, Business Result, FUB Norge, Biopat/naturopath skolen, DOT house, Anjo, Pharmanex, DFI, Moelven og Beredskabsstyrelsen, Odsherred kommune m.fl. Henrik har været medejer af Gefioncentret og han har været supervisor på institutionen Søholm. I disse firmaer og institutioner har Henrik arbejdet med ledertræning, lederuddannelse, coaching, stresshåndtering og kompetenceudvikling mv.

 

Udpluk af udtalelser:

Line 2016:

Jeg havde faktisk opgivet håbet om, nogensinde at få en hel nats søvn igen.

I 11 år – og måske endda helt tilbage fra jeg fik mit første barn for 20 år siden – havde min søvn været udfordret. Jeg havde forsøgt mig med zoneterapi, akupunktur, Body-SDS og adskillige gode råd fra nær og fjern. Intet havde hjulpet. Tvært imod.

Jeg har, når alt kommer til alt, sjældent følt mig så tryg i et terapeutisk rum!

Jeg var nået til et punkt, hvor jeg vågnede mellem 3 og 5 gange hver nat, lå vågen i op til 2 timer ad gangen, og sjældent sov længere end til kl 5. Min hukommelse var begyndt at svigte. Jeg sad op og småsov på upassende tidspunkter og var i det hele taget energimæssigt langt nede.

I et sidste forsøg kontaktede jeg Henrik Dilling, der ualmindeligt hurtigt fik fremtryllet tider til mig.

Jeg fik på 4 sessioner lavet helhedsanalyse, kost- og vitaminplan, TFT og ikke mindst 2 afskedsterapier. Det hele indenfor 4 uger, og så kom min længe tiltrængte søvn tilbage – og har ikke sluppet mig siden.

Jeg kan på det varmeste anbefale Henrik. Jeg har, når alt kommer til alt, sjældent følt mig så tryg i et terapeutisk rum!

De bedste hilsner

Line

 

 

Nytårskursus 2013:

Igen et godt og givende program med dejlige, varme mennesker og en god og struktureret undervisning og follow-up.

Henrik og Helle forstår virkelig at skabe en god stemning, nærvær og alle føler sig mér end godt tilpas.

Jeg har meldt mig til det kommende Sommerkursus 2013 og Nytårkursus.

Er helt sikker på, at jeg får givende input til at håndtere dagligdagen og livet på bedste vis.

God inspiration og værktøjer, der kan bruges i dagligdagen.

Kan stærkt anbefales.
Kærlig hilsen Jette

 

Sommerkursus 2013

Kære Henrik

“Sommerkurset var en af de smukkeste oplevelser jeg har haft i mit liv. At være en del af en gruppe, med så mange forskellige mennesker og se os åbne op for hinanden, dele sårbarhed og smerter var intet mindre end fantastisk.

Jeg oplever mig selv som lidt genert og havde aldrig troet jeg kunne sidde i en runde med mange mennesker og fortælle dybt personlige oplevelser. På grund af den kærlige og trygge stemning Henrik og Helle formår at skabe,  gjorde jeg det uden tøven og med en rig, lettet og stærk følelse bagefter. Jeg lærte, at det er ok jeg tager noget plads, på den måde giver jeg også plads til andre.

At følge de andres rejse og se dem en efter en give slip på gammel vrede, frygt og angst og finde ind til  en mere sand kerne i sig selv, var rørende og dejligt.”

Kærlig hilsen Annette

 

Sommerkursus 2013

Kære Helle og Henrik.

Jeg sender lige nogle strøtanker: Jeg har lært mig selv bedre at kende. – jeg har lært at takle de problemer jeg har. – I var gode til, at forene deltagerne, ingen var udenfor, der blev taget hånd om den enkelte. – Det var en fantastisk positiv oplevelse. Mine penge var godt givet ud, til kurset i personlig udvikling. Det var meget givende, at være sammen med de andre deltagere. Jeg lærte meget om mig selv, den måde, jeg fik hjælp til mine problemer, var utroligt givende.

Jeg vil anbefale sådan et kursusophold til alle, det er virkelig noget vi trænger til, at opdage andre sider af sig selv, lære hvad de virkelige værdier er, og at lære at lægge kedelige ting, der er hændt i livet, bag sig.

Lære at se fremad, og leve i nuet. Tak for et dejligt ophold.

Hilsen Lydia (Færøerne)

 

Sommerkursus 2012:

Efter mere end 10 års kendskab til Henrik Dilling Hansen, var jeg mere end glad for at få tilbudt muligheden for at deltage i sommerkurset sidste år. Programmet så både spændende og inspirerende ud, og jeg var overbevist om, at jeg ville ha´ STOR gavn af deltagelse.

Personlig udvikling, rebirthing, collageterapi, gestaltterapi, tankefeltterapi og meget, meget mere, Deltagelse af 16 psykoterapeutstuderende, to superviserende terapeuter og så os kursister..
ALT sammen noget, jeg har prøvet før, men den personlige udvikling bør jo helst fortsætte hele livet.

Kurset levede i dén grad op til mine forventninger.

God, varm og nærværende atmosfære. Dejlige og varme mennesker. God planlægning og follow up. Alt i alt nogle fantastiske dage i et skønt naturområde, afslapning, men også “hårdt mentalt arbejde”.

Måtte virkelig hive nogle dage ud i kalenderen efter hjemkomst, og få oplevelserne/indtrykkkende på plads. Men, helt sikkert mægtig givende og lærerigt.