Hos House of Awareness tilbyder jeg tankefeltterapi til klienter i Vanløse, Frederiksberg, Østerbro og resten af København. Tankefeltterapi er udviklet af psykolog Roger Callahan og er en metode, der er særdeles effektiv og smertefri.
Hvad er tankefeltterapi?
Tankefeltterapi er en særdeles effektiv metode til hurtig afklaring af mange problemstillinger, også af dyb karaktér. Metoden er med til at fremkalde det, som klienten oftest allerede ved, men ikke er bevidst om.
Rent praktisk foregår tankefeltterapi ved at coachen banker rytmisk på specifikke punkter på klientens hænder, overkrop og i ansigter. Coachen spørger ind til problematikken og arbejder typisk med skalaer som mål for graden af ubehag, for eksempel fra 0 til 10. Desuden foretager coachen hjerneafbalancering ved hjælp af guidede øjenbevægelser og aktivering af højre og venstre hjernehalvdel.
Tankefeltterapi er sammensat af elementer fra den kinesiske akupunktur og den mere end 5000 år gamle viden om kroppens meridianer og energisystemer sammen med viden fra psykokinesiologien, almindelig kendt psykologi og coaching.